Boliger-koebenhavn.dk

Find boliger til leje eller til salg. Skabt af Boligdeal.dk

Villa til salg i Taastrup

156 m2 villa i Taastrup til salg

156 m2 villa til salg i 2630 Taastrup

Her får I en velholdt villa på 156 m2 med en fordelagtig beliggenhed i Taastrup, en god moderne planløsning, som er optimal for børnefamilien med adskilt børne- og forældreafdeling. I bor med én af de bedste beliggenheder i et børnevenligt område med mange fællesarealer og udsigt til marker. Der er gåafstand til St. Pauls Skole, en integreret daginstitution, Høje-Tåstrup gymnasium og indkøbsmuligheder. I har kort transporttid til København med regionaltog fra Høje Taastrup station. Villaen er opført i mursten i 2006 og med engoberet tegltag på både hus og carport med redskabsskur. Der er gulvvarme i alle rum og boligen er løbende vedligeholdt og opdateret - senest er der indlagt Fibernet i 2018. I det store køkken-alrum med klinkegulv og karnap er der plads til 18 personer. I 2017 er der monteret støjdæmpende loftsplader, som giver en god akustik. HTH-køkkenet fra 2006 præsenterer sig pænt med lyse fronter og gængse hvidevarer i rustfrit stål - inklusiv pyrolyseovn og indbygget mikrobølgeovn. Gennem de franske døre kommer I ind i stuen, hvor der er flot trægulv og dejligt lysindfald fra den store karnap med udsigt til have og mark. Der er separat forældreafdeling med et rummeligt soveværelse og direkte adgang til badeværelse gennem et walk-through-closet. Desuden er der et nyere Mogensen-klædeskab med skydelåger. Børn eller teenagere kan holde til i husets øvrige tre værelser, hvor der også er ekstra meget opbevaringsplads i de mange indbyggede skabe. De deles om husets andet badeværelse med brus. I bryggerset finder I nyere vaskefaciliteter. Havens beplantning er planlagt i samarbejde med en havekonsulent. Den blomstrer gennem hele sæsonen og kræver et minimum af vedligeholdelse. Haven byder på to store terrasser, den ene sydvendt og den anden vestvendt, hvor man kan sidde ugeneret. Kontakt os i dag for en fremvisning.