Boliger-koebenhavn.dk

Find boliger til leje eller til salg. Skabt af Boligdeal.dk

Lejlighed til salg i Frederiksberg

75 m2 lejlighed i Frederiksberg til salg

75 m2 lejlighed til salg i 2000 Frederiksberg

Bo tæt på de videregående uddannelser på Frederiksberg. Denne taglejlighed ligger i cykelafstand fra eksempelvis Copenhagen Business School eller Landbohøjskolen, hvilket gør den ideel for den studerende eller det unge par. Der er tale om en stor toværelseslejlighed, som nemt kan omdannes til en treværelseslejlighed. Se den alternative plantegning. Boligen kan dermed huse to studerende, mens stue og køkken kan være fællesarealer. Ejendommen er tæt på Frederiksbergs pulserende studiemiljø og indkøbscenter, men alligevel finder man stilhed og ro, eftersom lejligheden ikke ligger lige ud til de store veje med trafik. Skal man rundt i hovedstaden, er der busstoppesteder, Peter Bangs Vej S-togstation og Lindevang metrostation inden for gåafstand. Nabolaget byder desuden på gode specialbutikker såsom vinhandel og Irma. Området har også hyggelige bodegaer og ølbarer, som tiltrækker mange studerende. Selve ejendommen er fra 1933, men taglejligheden kom først til i 1963, og man har ingen overbo. Køkken og altan er vestvendt, så man kan lave mad og nyde den i lyset fra aftensolen. Altanen blev bygget i 2015/2016, og der er plads til et cafébord med et par stole. Taget, vinduer og døre er fra samme periode, så man bliver ikke ramt af fremtidige, skjulte omkostninger. Stuen er stor og lys ligesom resten af lejligheden. Gulvene er nyslebne egetræssildebensparket. Alle hårde hvidevarer såsom opvaskemaskine og vaskemaskine med tørretumbler er af nyere dato. Man slipper for at stå med opvasken efter festen, ligesom vasketøjet ikke behøver at forlade boligen. I entreen er der et stort skab til opbevaring, og der er et kælderrum. Ejerforeningen har en aftale med DEAS Ejendomsadministration, der leverer professionel administration af ejendommen. Bestyrelsen i ejerforeningen har styr på økonomien, og ejendommen drives godt. Man får adgang til et gårdmiljø med masser af sol og stort græsareal, hvis man vil grille. Der er en legeplads til børn, og ejendommens festlokale kan lejes for et symbolsk beløb. Kort sagt, en god studiebolig med plads til fremtidige familieplaner og fantastisk beliggenhed.