Boliger-koebenhavn.dk

Find boliger til leje eller til salg. Skabt af Boligdeal.dk

Villa til salg i Herlev

Ikke et foto af den aktuelle bolig - klik dig videre for at se billeder

1 plans hvidpudset villa på 132 kvm, beliggende på 888 kvm grund

1 plans hvid/grå pudset villa med nyere bølgeeternit tag, 132 kvm bolig og beliggende på 888 kvm grund. Ejendommen er opført i 1950 med senere og harmonisk tilbygning i 1988. Ejendommen er fredeligt beliggende på en af Hjortesprings mindre villaveje: en blind parallelvej til Gammelgårdsvej, som er en sidevej til Klausdalsbrovej. Der kører busser på Klausdalsbrovej og Hjortespringvej samt Skinderskovvej, og der er cykel- / gå-afstand til både skole og børneinstitutioner & fritidshjem, samt ca 3-400 mtr til nærmeste lokale indkøbsmulighed/Netto. Endvidere ligger ejendommen ca 500 mtr fra idrætsfaciliteter og svømmehal. Og så – ikke at forglemme - ligger ejendommen kun 1-200 mtr fra skønne grønne arealer med mange små søer omkring Naturcenter Kildegaarden. Indkørsel til dobbelt parkeringsplads (oplagt at etablere en dobbelt carport med indbygget udhus). Huset ligger tilbagetrukket på grunden, hvor en del af haven ligger på sydsiden af huset og primær have fortil. Haven er med græsplæne og æbletræer samt hæk-/bedbeplantning, og mindste del bagved huset. Der er flere terrasse-muligheder (den ene overdækket) rundt om huset, primært på solsiden. Endvidere er der et mindre legehus og udhus. Ejendommen opvarmes med naturgas ligesom der er brændeovn, bræddegulve, hvidmalede/ludbehandlede listelofter og gipslofter, samt termovinduer (nogle nyere og andre ældre). Entre med garderobeplads og adgang til bryggers/fyrrum/vaskerum kombineret med bademulighed, videre til stort godt værelse med egen udgang til haven. Fra entre videre til stort godt ældre køkken (ikke opr, nok slut 90-erne) med adgang til vinkelopholdsstuen, der har stor spiseafdeling med brændeovn i åben forbindelse med opholdsstuen med udgang til terrasserne/haven. Både fra køkken og spiseafdeling er der adgang til mellemgang med adgang til flisebadeværelse med brus (formentlig lige omkring år 2000 +/-) samt til 2 værelser – et almindeligt og et lidt større med udgang til haven. Villavejen er beliggende i lukket villakvarter/vejsystem, ikke langt til f.eks. Hareskoven, indkøb, skole, og nær til de større indfaldsveje til og fra København. Umiddelbart er ejer rimeligt fleksibel med hensyn til overtagelsesdagen, men forhold kan naturligvis ændre sig - hør nærmere hos mægler..... Læs mindre...